HOLSTEINBORG PARK
grey-curly-line-design-md-color-small

Holsteinborg planlægger, med støtte fra GBHF, i 2016 at renovere sydsiden langs med Holsteinborg Nor.
Udsigten, stentrappen, beplantningen, stien og H.C. Andersens efeu-sted og mindesten renoveres.
Link til Godfred Birkedal Hartmanns Familie- og Forskningsfond her

HISTORIE GENERELT

Holsteinborg have har bevaret dele af flere stil-generationer – fra i hvert fald ca 1650 til i dag. – (Der eksisterer planer fra ca 1725, ca 1790, delv. 1865, 1894 samt nu fra 08.2015).

 

I vendertiden o.1165 sprang Sydsjællands sydvendte kyststræk i skov af sikkerhedsmæssige årsager. Man nedlagde bygderne og flyttede ind i land. Det åbne land sprang i skov. Omkring 1200 optræder Roskildebispens hovedgård, Bråde, i kilderne. På trods af den fornyede skovrydning, var de udyrkede kystskænter fortsat domineret af egetræer, – som i dag.

Omkring 1650 havde slægten Trolle besiddet Trolholm i et par generationer, og nu dukker haven ud af historiens mørke med korrespondance mellem Niels Trolle I. og hans urte-gårdsmand.
1648 blev borg- og ladegård indgravet på et meget stort voldsted, – som stadig har bevaret voldgravene på de tre sider, – inklusiv bro-adgangs-anlægget mod nord.

 

Trolholm fik navn i 1707 med den nye slægt: Holsteinborg. Barok-stilen dominerede inde som ude. På marken mod øst blev der i 1725 lagt et haveanlæg, indrammet af fire nyplantede lindealleer, – der dengang dog kun blev klippet i mandshøjde – i enten terning- eller kugle-figur. (Havearkitekt ukendt).
• Midter-alle: anlæggets symmetriakse, løb helt til Bisserup havn.
• Nord-allé: helt fra broen og mod øst.
• Tvær-allé: markerer den østlige afgrænsning
• Gartner-allé: imod syd
Først en generation senere fik alléerne fik lov at gro til nu-kendt størrelse. – Endnu da, var der kunstfærdigt indrammede bede i rummene mellem alléerne.

 

I årene omkring 1865 etableredes den store landskabelige have ved at inddrage de åbne marker langs vandet syd for voldgravene og den hidtidige have. (Havearkitekt H.A. Flindt). Dette var den romantiske have – efter engelsk forbillede – med slyngede havegange, mange blomsterbede og udstrakte plæner. Store træer blev bevaret solitært over det hele.
Herved blev inddraget en del agerland, men netop ikke busk- og ege-stykket på kystens skrænter.
Ydermere blev der anlagt et udstrakt kompleks af drivhuse, -bænke og et tropehus, alt opvarmet med en kulfyret central og damp-transporteret varme. Udenfor på de sydvendte skråninger lå det egentlige gartneri. Det hele er indrammet af en lang mur med små tårne på. Der er også anlagt plateau med granitmure og flere trapper. – En del af dette er stadig bevaret; murene er for nylig restaureret.
I den barokke have bredte store plæner sig langs alleerne.

 

Sidste generation have-anlæg faldt 1894 – 1900. Meget store planer var foreslået (landskabs-arkitekt Ed. Glæsel), men lensgreven ville ikke følge dem, – på nær et par mindre projekter.
Eneste egentlige haveanlæg fra denne periode er taks-alleerne, der løber øst for den barokke haves grænse (Tværalleen). Hermed blev den monumentale marmor mindesøjle fra 1870 forbundet med de gamle anlæg.
Ca 1895 blev der øst og vest for de hidtidige haveanlæg anlagt store, indhegnede frugthaver. Disse er i dag trædækkede.

 

Mange malere, digtere og forfattere har besøgt stedet i perioder. Her iblandt H.C. Andersen 1856 – 75. Mange have-detailler – nævnt på hans tid – er stadig bevaret, eksempelvis:
• Udsigtshøjen med bænke i vest
• Stentrappen
• Kyststien m. bænkeplads og stadig udsigt over Noret
• Digteren Ludvig Holsteins yndlings-eg
• Mindesten 1856 for digterens plantede efeu.
Alt dette – og meget mere – er omtalt i hans værker, i de utallige bevarede breve, dagbogsnotater mm.

 

I 1941 blev ca 350 ha kystlangs landskab – herunder Holsteinborg have – frivilligt landskabsfredet.

Fecit Holstein – Holsteinborg 08.2015